I det midtjyske landskab omkring Viborg har landbruget i generationer været en hjørnesten i både økonomi og kultur. Men hvor det tidligere primært handlede om fødevareproduktion, er markerne i dag også blevet en del af den grønne omstilling. Vindmøller, solceller og biogasanlæg skyder op i takt med, at landmænd og lokalsamfund finder nye måder at skabe værdi på – ikke kun gennem korn og kvæg, men også gennem energi.

Fra traditionelt landbrug til energiproducent

Landbruget i Viborg-området har længe været præget af innovation og tilpasning. I takt med at klimamål og energipolitik har fået større betydning, har mange landmænd set muligheder i at udnytte deres arealer til mere end afgrøder. Store, åbne marker egner sig ideelt til vindmøller og solcelleparker, og mange gårde har i dag en dobbeltfunktion som både landbrugs- og energivirksomheder.

Det betyder, at landbruget ikke længere kun leverer mad til Danmark, men også strøm til elnettet. Denne udvikling har ændret den økonomiske rolle, landbruget spiller i lokalområdet – fra at være afhængig af afgrødepriser til at blive en aktiv del af energimarkedet.

Biogas – energi fra naturens kredsløb

Et af de mest markante eksempler på den grønne omstilling i landbruget er biogasproduktionen. Her udnyttes husdyrgødning, halm og andet organisk materiale til at producere gas, som kan bruges til el, varme eller transport. Det reducerer udledningen af metan fra gylle og bidrager samtidig til en mere cirkulær økonomi.

I Viborg Kommune har der de seneste år været fokus på at udbygge infrastrukturen for biogas, så både landmænd og lokale energiselskaber kan samarbejde om at udnytte ressourcerne bedst muligt. Det er et eksempel på, hvordan landbruget kan blive en central aktør i den grønne energiforsyning – uden at gå på kompromis med fødevareproduktionen.

Læs også:

Landbrugsstøtte og lokaløkonomi – sådan påvirker den Viborgs opland

Penge

Landbrugsstøtten er mere end blot et tilskud til landmændene. Den påvirker arbejdspladser, detailhandel og udviklingen i hele Viborg-egnen. Artiklen dykker ned i, hvordan støtten former lokaløkonomien – og hvilke muligheder og udfordringer der venter fremover.

Grøn energi fra mark til mølle: Landbrugets nye økonomiske rolle i Viborg

Penge

I Viborg-området er landmændene i fuld gang med at omstille sig fra traditionel fødevareproduktion til også at være producenter af grøn energi. Vindmøller, solceller og biogasanlæg skaber nye indtægtskilder og samarbejder, der ændrer både landskabet og landbrugets rolle i lokalsamfundet.

Sponsorater i kulturlivet – når erhvervslivet investerer i Viborgs scener

Penge

I Viborg skaber samarbejdet mellem virksomheder og kulturinstitutioner nye muligheder for byens scener, musik og udstillinger. Artiklen dykker ned i, hvordan sponsorater bliver til partnerskaber, der både gavner kunsten, erhvervslivet og fællesskabet.

Samarbejde i turismen styrker Viborgs lokale økonomi og profil

Penge

Gennem tæt samarbejde mellem turismeaktører, kulturinstitutioner og lokale kræfter styrker Viborg både sin økonomi og sin profil som oplevelsesrig by. Artiklen ser nærmere på, hvordan fælles initiativer skaber vækst, sammenhæng og nye muligheder for hele området.

Sol og vind som nye afgrøder

Hvor man tidligere talte om høst af korn, taler man nu også om høst af sol og vind. De store åbne arealer i det midtjyske landskab giver gode betingelser for vedvarende energianlæg. Solcelleparker kan integreres i landbrugsdriften, og vindmøller kan opstilles på marker, hvor de kun optager en lille del af jorden.

For mange landmænd betyder det en mere stabil indtægt, fordi energiproduktion ikke påvirkes af vejret på samme måde som afgrøder. Samtidig bidrager det til, at Viborg-området kan blive mere selvforsynende med grøn energi – et mål, der ligger i tråd med både nationale og kommunale klimamålsætninger.

Lokalsamfundets rolle og nye samarbejder

Den grønne omstilling skaber også nye samarbejder mellem landmænd, energiselskaber og lokalsamfund. Mange projekter udvikles i fællesskab, hvor naboer, foreninger og kommunen inddrages i planlægningen. Det handler ikke kun om økonomi, men også om at sikre, at energiprojekterne passer ind i landskabet og bidrager positivt til lokal udvikling.

Der er desuden voksende interesse for andelsløsninger, hvor borgere kan investere i lokale energiprojekter. På den måde bliver den grønne omstilling ikke kun et spørgsmål om teknologi, men også om fællesskab og lokal forankring.

Udfordringer og muligheder fremover

Selvom udviklingen går stærkt, er der stadig udfordringer. Balancen mellem natur, landbrug og energiproduktion kræver omtanke. Der skal tages hensyn til biodiversitet, landskabsæstetik og naboers trivsel. Samtidig skal infrastrukturen kunne håndtere den stigende mængde grøn strøm.

Men potentialet er stort. Med sin kombination af landbrugsjord, teknisk viden og lokalt engagement står Viborg-området stærkt som et eksempel på, hvordan landbruget kan være en drivkraft i den grønne omstilling – ikke kun som producent af fødevarer, men som leverandør af fremtidens energi.

Fra mark til mølle – en ny fortælling om landbruget

Udviklingen i Viborg viser, at landbruget ikke er en sektor, der står stille. Tværtimod er det et erhverv i forandring, hvor tradition og innovation går hånd i hånd. Når vinden suser over markerne, og solcellerne glitrer i horisonten, fortæller det historien om et landbrug, der har fundet nye veje til at skabe værdi – både for klimaet, økonomien og lokalsamfundet.